Michael Kristiansen har beskæftiget sig med kommunikation, medier og politik i hele sit professionelle liv. Michael er uddannet journalist og har arbejdet på Weekendavisen, Politiken, Berlingske Tidende og som chefredaktør på EUROMAN. Han har skrevet bøger om politik og dokumentarfilm om det dramatiske folketingsvalg i 1998.
Michael blev særlig rådgiver for Venstre og statsminister Anders Fogh Rasmussen i perioden 2000-2005. Siden da har han drevet selvstændig kommunikationsvirksomhed og rådgivet private virksomheder, organisationer og mange andre.
Siden 2007 har han været fast ugentlig kommentator på TV2 News, først med programmet Mogensen og Kristiansen og siden Tirsdagsanalysen.